Længe har automatisering og digitalisering været frembrusende på arbejdspladserne, og udviklingen fortsætter. De fleste arbejdspladser har implementeret robotter, maskiner og systemer, som effektiviserer mange dele af arbejdsprocessen. Bør du frygte at miste dit job, eller gør robotterne dit job nemmere? Læs med her.

 

Overtager robotterne flere jobs end de skaber?

Der bliver konstant udviklet nye teknologier på arbejdspladsen, som overtager bestemte arbejdsopgaver fra de ansatte. Flere teorier har spået, at robotterne vil overtage arbejdsmarkedet, og dermed øge ledigheden. Men gør de nu også det? Ifølge WEF, World Economic Forum, vil der i næste årti være 75 mio. jobs globalt, som helt eller delvist vil blive erstattet af robotter. Frygt ej, for WEF nævner samtidig, at der i stedet vil blive banet vej til at skabe 133 mio. jobs.

Man forventer altså at robotterne vil skabe flere arbejdspladser end de overtager. Det sætter dog et pres på både virksomheden og medarbejderne. Virksomheden skal investere i den rigtige teknologi, mens medarbejderne skal have den rette viden omkring brugen af teknologien.

 

Hvordan står Danmark i forhold til automatisering på arbejdspladserne?

I Danmark vil automatiseringen frem mod 2030, ifølge en rapport af Mckinsey & Company, overtages 470.000 jobs af automatisering, hvorefter der skabes 495.000 jobs. En tredjedel vil være nye jobs, som relaterer sig til automatisering, mens de resterende kommer på baggrund af øget produktion. Ifølge samme rapport fremgår det, at den nuværende teknologi og automatisering vil kunne overtage op til 40 % af arbejdstimer i Danmark. Her gælder det primært rutinepræget arbejdsopgaver, som er forudsigelige gentagelser. Den ansatte vil derfor have langt flere arbejdstimer til f.eks. håndtering af kunder, eller igangværende projekter.

Med mere fokus på kunden, vil der blive mere tid til at forbedre kundeoplevelsen samt skabe stærkere relationer mellem kunden og virksomheden. Ansatte vil derudover, med fremtidens automatisering, få langt flere muligheder for at sætte flere arbejdstimer af til det, der skaber værdi for virksomheden.

 

Kunstig intelligens – hvad er det?

Du har hørt om personer, som har fået lavet kunstige negle eller læber. At skabe kunstig intelligens lyder for mange som noget, der er taget ud fra en science fiction-film. Den er dog god nok. Kunstig intelligens er en udviklet del af datalogi, der sigter efter at skabe intelligente maskiner og robotter, som kan fungere og reagere ligesom mennesker. I dag er det almindeligt, at træde ind i et hjem, hvor der både er en robotstøvsuger og en robotplæneklipper. Nogen steder i verden tester man endda selvkørende biler.

Der er mange eksempler på skabelse af kunstig intelligens, og det er også at finde på arbejdspladserne. Især chat-bots er blevet udbredt blandt mange virksomheders hjemmesider, hvor en kunde kan stille spørgsmål, og få et autosvar fra chat-botten. I banken Nordea, har man udviklet en robot i form af en digital rådgiver, som giver anbefalinger til en kunde. Her giver kunderne svar på spørgsmål omkring sin økonomiske situation, hvorefter anbefalinger gives af den digitale rådgiver.

 

Hvilke jobs er mest i fare for at blive overtaget af robotter?

Der er få jobs såsom typograf, som ikke længere eksisterer, da de er blevet overrumplet af den teknologiske udvikling på arbejdspladserne. De fleste jobs vil dog stadig eksistere i fremtiden, men der vil ske store ændringer i mange typer jobs. Herunder nævnes nogle af de typer jobs, som kan se frem til at ændre sig.

Fast-food kæder

I fast-food branchen har man i de seneste år set store forandringer. På McDonalds har man indført selvbetjeningsautomater inde i restauranten, hvor kunden selv kan indtaste sine bestillinger samt betale. Dette betyder at medarbejderne i stedet kan fokusere på andre ting, som at forbedre servicekvaliteten og kundeoplevelsen. I nogle af de danske McDonalds restauranter, er der for nyligt indført servering. Her kan kunden tage en chip efter bestillingen, hvorefter maden vil blive serveret. Medarbejderne ændrer deres arbejdsopgave fra at tage imod bestillinger, til at servere for kunderne i stedet.

Bygningsarbejdere

Når der bliver lavet nye bygninger, er der mange forudsigelige fysiske opgaver, som ideelt ville kunne overtages af robotter. Det kan f.eks. være drift af bygningsudstyr, stillads, grundlæggende installationer og reparation af materialer. Dette kan være med til at mindske nedslidning af bygningsarbejdere, og få dem til at fordybe sig mere i andre opgaver.

Fabriksarbejdere

Maskiner har allerede overtaget mange arbejdsopgaver mht. produktionen på fabrikker. Her er det især rutineprægede og forudsigelige gentagelses opgaver, som bliver overladt til maskiner og robotter. Fabriksarbejderne kan derfor se frem til at få større teknisk indsigt i deres robotkollegaer, og sørge for at de holder sig kørene. 

Kontoradministration/sekretærer

Folk som arbejder i kontoradministration, foretager en del opgaver, som vil kunne blive overtaget af automatisering. Det kan være opgaver som bookingaftaler, indtaste data eller andre lignende opgaver, som bliver gentaget ofte. 

Detailhandlere

I nogle større butikker såsom supermarkeder, ser man allerede i dag selvbetjeningskasser, hvor der ikke er brug for medarbejdere. Derudover vil arbejdsopgaver, som f.eks. at fylde varer på hylderne og kontrol af varerne, i fremtiden højst sandsynligt blive overtaget af robotter. Butiksmedarbejderne kan derfor se frem til, at have endnu mere tid til kundeservice. 

 

Referencer

Mughees N.
Worrld Economic Forum Predicts that 133 Million New Jobs will be Created by AI and Robotics
18. september 2019
AItechnologies
Link: https://www.aitechnologies.com/world-economic-forum-predicts-that-133-million-new-jobs-will-be-created-by-ai-and-robotics/

Doyle A.
Is Your Job at Risk of Automation? 
Opdateret 24. august 2019
the balance careers
Link: https://www.thebalancecareers.com/robot-takeover-is-your-job-at-risk-of-automation-4169632

Partington R.
Robots in workplace ‘could create double the jobs they destroy’
17. september 2018
The Guardian
Link: https://www.theguardian.com/business/2018/sep/17/robots-in-workplace-could-create-double-the-jobs-they-destroy

Artificial Intelligence
Techopedia
Link: https://www.techopedia.com/definition/190/artificial-intelligence-ai

Ritzau
Rapport: Robotter kan skabe flere jobs, end de tager
6. november 2017
TV2
Link:
https://nyheder.tv2.dk/business/2017-11-06-rapport-robotter-kan-skabe-flere-jobs-end-de-tager

Mckinsey & Company
Automatiseringens effekt på det danske arbejdsmarked
December 2017
Link: https://www.regeringen.dk/media/4467/hovedrapport-fra-mckinsey-om-automatiseringens-effekter-paa-det-danske-arbejdsmarked-pdf-1.pdf

Nordea
Nora – investering på den nemme måde
Link: https://www.nordea.dk/privat/produkter/investering/nora-digitale-investeringsraadgiver.html

 

 

 

 

Pin It on Pinterest

Share This